I virkeligheden er jeg ikke ret vild med at gå. Det har aldrig været min foretrukne måde at motionere eller komme frem på.

Men man har som bekendt et standpunkt til man tager et nyt og da jeg var omkring de 50-55 år opdagede jeg pludselig friheden med en rygsæk på ryggen og et par nogenlunde gode sko, da jeg fik den strålende ide at gå Ærø rundt en sensommer.

En god, tung bog, kogegrej, udstyr til shelterovernatninger, et par gamle løbesko, cowboybukser, og høje sko plus kjole, hvis man skulle støde ind i en fest, lidt mad og vand, blev til 17 kilo i en gammel, rygsæk
Dum ide. Alt for tung rygsæk og da jeg ovenikøbet opdagede, at busserne på Ærø er gratis, blev det pludselig til en helt anden tur.

Pionten er dog, at jeg for alvor fandt ud af, hvilken kæmpe frihed der ligger i at kunne komme rundt på sine to egne ben, ja, så var ilden tændt og bålet ikke til at slukke.

Og sådan har det været lige siden. Længslen efter at være ude, går fra sted til sted, ikke vide, hvad næste dag byder på, er altid præsent og når det kan lade sig gøre, tager jeg afsted.

Denne blog er mine erfaringer, tanker, oplevelser og fif til at komme rundt, og måske inspitration til andre, der også har et lille vandrebål et sted inde i kroppen.

Charlotte Jou Koefoed
Årgang 1963
Journalist
Tindinge Banke, 4291 Ruds Vedby